Om mig

Mie gabrielle Bolesen
 

Om mig

Jeg er natur elsker, elsker min rolle som mor og som det spirituelle menneske, jeg er.

Måske var det ikke et tilfælde at jeg valgte naturen som min arbejdsplads, da jeg i 1993 valgte at blive skovarbejder med speciale i træ og landskabspleje og senere i 2000 valgte at uddanne mig til miljø og natur teknolog.

Jeg ser sammenhængen mellem naturen og mit indre univers. Naturen healer og giver mig en ro jeg ikke kan finde andre steder. Jeg elsker skoven, træerne, blomsterne, duften og ikke mindst min visuelle passion for natur foto og biodiversitet.  Jeg er autodidakt naturkunst fotograf og jeg elsker det.

Siden 2006 har jeg arbejdet som parkformand ved Billund Kommune, her er stauderbede blevet min store passion, da jeg har set og erfaret, at stauder kan mere end at se smukke ud.

Med den rigtige beplantning, kan du både spare tid og penge på sigt og samtidig støtte op om biodiversiteten. Jeg kan ikke andet end at få en smil på læben, når jeg ser de smukke sommerfugle og de arbejdsomme bier, summe rundt i beplantningerne. Det giver mig en rus, bare uden rusmidler og derfor laver jeg det jeg gør.

Jeg har en indre behov for at kunne gøre en forskel for naturen og da de bestøvende insekter er i tilbage gang, er det oplagt at give ud af mine mange års erfaring med beplantninger der støtter op omkring biodiversiteten, ser smukke ud og med minimal vedligeholdelse.

Min drøm er at se en verden fyldt med blomster, som kan tiltrække og nære de bestøvende insekter, som summer af liv og ynde.

Jeg har et håb om, at granitten i haverne og p-pladser igen kan skiftes ud med blomster, som kan hjælpe til med at bevare biodiversiteten på jord. 

Jeg elsker den røde tråd mellem at være vejleder og udføre inden for beplantnings opgaver, som støtter biodiversiteten og samtidig kan jeg folde mine visuelle evner ud med mit elskede kamera og forvandle naturens ynde til naturkunst. I mine øjne er naturen et stort kunstværk, skabt gennem millioner af år og som fortsat vil forandre sig og give liv i den store fælles økosystem.

Som menneske går jeg meget op i selvudvikling, at skabe os det liv vi drømmer om og som leder siden 2006 kan jeg se hvilken stor forskel det gør for os mennesker, at vi trives i det, vi laver.

Jeg trives godt i min røde tråd med at kunne hjælpe jordernes biodiversitet og skabe rum til mine ture ud i naturen med mit kamera.

Jeg tror på et liv i udvikling og jeg tror på at vi sammen kan løfte jorden til et mere kærligt sted at være både for mennesker og dyr.